Norlys Vækstpulje giver værdi tilbage til dig - og støtter grøn omstilling
Har du en god idé, der kan gøre en forskel? Så kan du søge støtte fra Norlys Vækstpulje.
Vi giver hvert år 50 millioner kroner til innovative tiltag og aktiviteter, der bidrager til fællesskab og en grøn og digital samfundsudvikling. Norlys Vækstpulje er primært til for vores 800.000 andelshavere, men vi støtter også gerne projekter uden for vores ejergeografi, hvis de fremmer den grønne omstilling i en bredere forstand.
Søger du om støtte til et projekt inden for vores ejergeografi?
Vores 800.000 andelshavere bor inden for det område, som vi kalder vores ejergeografi. Her støtter vi særligt:
-
Grøn innovation, herunder iværksætteri og start-ups
-
Klimaforbedringer og energirenovering i fællesskaber
-
Øget elektrificering
Men vi støtter også:
-
Innovative ideer
-
Ideer, der skaber nye arbejdspladser
-
Foreningslivet, idræts- og kulturlivet samt andre former for fællesskaber
-
Uddannelse, forsknings- og formidlingsprojekter
-
Almen velgørende formål
Læs mere inden du søger
Tjek om dit projekt ligger inden for ejergeografien
Indtast projektadressen – hvis der står N1 A/S, er det inden for ejergeografien.
Tjek adressen herSøger du om støtte til et projekt uden for ejergeografien?
Selv om du bor uden for vores ejergeografi, kan du stadigvæk søge støtte fra Norlys Vækstpulje, hvis du har en idé eller et projekt, der fremmer grøn omstilling.
Vi støtter nemlig også:
- Innovative projekter med fokus på bæredygtig erhvervsudvikling
- Projekter inden for elektrificering, grøn omstilling og digitalisering
- herunder også forsknings- og formidlingsprojekter
Inden du søger
Undersøg først, om dit projekt ligger i eller uden for ejergeografien.
Hvis du er i tvivl, finder du det ved at indtaste projektets adresse på denne side. Hvis der ved adresseopslaget står ’N1 A/S’, er adressen andelshaver i Norlys og dermed en del af ejergeografien i Norlys.
Hav relevante bilag klar til at lægge ved din ansøgning - ansøgninger uden vil blive afvist af bestyrelsen.
For at bestyrelsen kan behandle din ansøgning, skal du vedhæfte alle relevante bilag som eksempelvis:
- Tilbud
- Prisoverslag
- Tegninger
- Nødvendige tilladelser
- Regnskab
- Budget
- Finansieringsplan (hvis projektet søger om 100.000 kr. eller mere)
- Gældende vedtægter (for foreninger)
Ansøgningsfrister
(Ansøgningsfristen er kl. 12.00 den pågældende dato)
1. juni 2023 (ansøgere får besked den 13. juli 2023)
1. oktober 2023 (ansøgere får besked den 23. november 2023)
Ansøg nuHar du spørgsmål om Norlys Vækstpulje, er du velkommen til at kontakte:
Niels Rousing Vendelboe, vækstpuljeansvarlig
Spørgsmål vedrørende
Norlys Vækstpulje generelt
Telefon: 21 21 97 82
Mail: vaekstpulje@norlys.dk
Andreas Deleuran Kirkegaard, direktionsassistent
Spørgsmål vedrørende ansøgningsmodulet og Norlys Vækstpulje generelt
Telefon: 52 11 97 65
Mail: vaekstpulje@norlys.dk
Vi har tidligere støttet
Norlys Vækstpulje har støttet flere forskellige projekter. Blandt andet grøn energi til Nibe Festival, et formidlingsprojekt om Power2X på Energimuseet og et vedvarende energilaboratorium på Ærø.
Se projekter vi har støttetVi støtter ikke
-
Politiske eller religiøse formål
-
Formål, hvis etik er tvivlsom, eller som på anden vis kan kaste et uheldigt lys over Norlys
-
Formål, der kan forveksles med kommercielt betingede sponsorater
-
Køb af, og rabatter på Norlys’ produkter og priser, idet sådan rabatgivning alene er et forretningsmæssigt ansvar for Norlys’ bestyrelse og ledelse
-
Formål, der indebærer, at Norlys får medejerskab eller ledelseskompetence i den støttede virksomhed
-
Formål, der strider mod vækstpuljens overordnede formål
-
Aktiviteter, der har fundet sted
-
Privatpersoners personlige formål
-
Enkeltpersoners og gruppers udlandsophold
-
Enkeltpersoners uddannelse
-
Grundkapital i fonde og foreninger
-
Indsamlinger, der sendes videre til andre organisationer og projekter
-
Offentlig og kommunal drift
-
Spillerdragter og –trøjer, kunstgræs-fodboldbaner, hjertestartere
Bestyrelserne i
Norlys Vækstpulje
Norlys Vækstpulje er opdelt i fire underliggende og geografisk afgrænsede områder:
-
Norlys Vækstpulje Nyfors
-
Norlys Vækstpulje Nord
-
Norlys Vækstpulje Midt
-
Norlys Vækstpulje Syd
Hvert område har sin egen bestyrelse, som tre gange årligt behandler de ansøgninger, vækstpuljen modtager. Når du sender en ansøgning til Norlys Vækstpulje, er det postnummeret på dit projekt, der afgør, hvilken af de fire vækstpuljeområders bestyrelser, din ansøgning lander hos.
Årsrapporter for vækstpuljerne
Årsrapport for Norlys Vækstpulje 2022
Årsrapport for Norlys Vækstpulje 2021
Årsrapport for Norlys Vækstpulje 2020
Årsrapport for SE Vækstpulje 2019
Årsrapport for SE Vækstpulje Nyfors 2019
Årsrapport for SE Vækstpulje 2018
Årsrapport for SE Vækstpulje Nyfors 2018