Gå til hovedindhold

Derfor ser din elregning ud, som den gør 

På denne side får du svar på, hvad de forskellige poster, begreber og beskrivelser på din elregning betyder. På den måde får du et bedre indblik i, hvad du reelt betaler for. 

Din regning fra Norlys består af:

  • En samlet oversigt over, hvad du skal betale
  • En opgørelse af dit reelle elforbrug i forrige kvartal
  • En acontoregning for det aktuelle kvartal (acontoraten). Dette beløb er et estimat baseret pÃ¥ tidligere forbrug eller de oplysninger, vi har modtaget ved din bestilling.

Herunder gennemgår vi din elregningen side for side og forklarer, hvad de enkelte poster og sektioner betyder.

Side 1

Her får du overblik over det samlede beløb, som du skal betale. Medmindre er aftalt, modtager du en elregning én gang i kvartalet, som dækker over:

- en opgørelse af dit elforbrug for forrige kvartal

- et acontobeløb, der er beregnet på baggrund af dit forventede forbrug, for de kommende tre måneder.

Differencen mellem disse to poster viser, om du skal betale ekstra eller have penge retur.

Regningens første side indeholder desuden dit kundenummer samt din pinkode, som du skal bruge for at kunne logge på Mit Norlys.

 


Side 2

På side to finder du en udspecificeret regning, hvor du kan se de forskellige poster, som din samlede elpris består af, samt hvilke interessenter du betaler til via din elregning. 

Der er tre interessenter du betaler til gennem via elregning:

  • Dit elselskab (der køber strøm fra producenterne og sælger det videre til dig. Du kan frit vælge, hvilket elselskab der skal levere din strøm).

  • Dit netselskab* (der ejer elkablerne i omrÃ¥det, hvor du bor. Du kan ikke selv vælge netselskab. Din bopæl afgør, hvilket netomrÃ¥de du hører til. Find dit netselskab her).

  • Staten* 

*Den del af elprisen, der går til staten og dit netselskab, har hverken du eller dit elselskab indflydelse på. 

 

Side 3

Her kan du se, hvor meget du skal forudbetale for den kommende periode. Estimatet er baseret på de samme poster som på side 2. Hvis du allerede er Norlys kunde, tager vi udgangspunkt i dit tidligere forbrug. Hvis du er ny kunde, bliver du afregnet på baggrund af de oplysninger, vi har modtaget ved din bestilling.

Bruger din virksomhed el til proces, kan du på denne side også se din potentielle afgiftsgodtgørelse.

 

SÃ¥dan kan du betale din elregning


Du kan betale din elregning hos Norlys med nedenstående betalingsmetoder:

Se mere om gebyr og renter her.

 

Ordbog

Forstå hvad de forskellige poster på din elregning dækker over.

PuljeEl (eller anden elaftale med Norlys)

Dette er navnet på dit elprodukt og dækker over dit produkt i perioden

Abonnement, Norlys Energi

Denne post dækker dit abonnement hos Norlys i den angivne periode.

Transportbetaling, netselskab

Betaling for transport af el (også kaldet nettarif) til din ejendom dækker over de omkostninger, som netselskabet har til vedligeholdelse og reparation af elnettet og elmåleren i din ejendom.

Rabat på nettarif

En rabat, netselskaber kan give forbrugerne i et område.

Abonnement, netselskab

Betaling for abonnement til dit netselskab dækker over de omkostninger, som dit netselskabet har til vedligeholdelse og reparation af elnettet og elmåleren i din ejendom.

Transportbetaling, Energinet.dk – nettarif

Dækker de udgifter, der er forbundet med drift, udbygning og vedligeholdelse af det overordnede elnet.

Transportbetaling, Energinet.dk – systemtarif

Systemtariffen for forbrug dækker omkostninger til forsyningssikkerhed og elforsyningens kvalitet.

Hvad bestemmer prisen på din el?

Prisen på el bestemmes i bund og grund af udbud og efterspørgsel. I perioder med meget vind, produceres der meget strøm, og prisen er derfor lav.

Bliv klogere her.

Vil du høre mere om energikrisen?

Energikrisen har sat energi øverst på dagsordenen – og mange danske hjem og virksomheder i en uoverskuelig økonomisk situation.

Se vores video, hvor vi forsøger at give et indblik i, hvordan det danske energisystem og -marked fungerer, og hvordan energikrisen påvirker danskerne. 

Fik du ikke svar på dine spørgsmål?


Vi hjælper gerne med at forstå din elregning. Du har altid mulighed for at henvende dig til vores kundeservice.

Ring til os på

7015 1670